Vinafdelingen

FALSK

Tidligere var en høj alkolholprocent lig med god kvalitet, men sådan er det ikke mere. Det hang sammen med, at et dårligt år i kølige vindistrikter betød, at producenten ikke kunne opnå normale alkoholprocenter. Men i dag har varmere vejr og bedre produktionsmetoder givet druer med højere sukkerprocenter. Det gør alkoholprocenten højere, men ikke nødvendigvis smagen bedre. Alkohol har en sødlig smag, der ikke passer til al slags mad, og en slurk vin med 15 procent alkohol kan give en brændende fornemmelse i munden.

FALSK

I flere år blev den bedste vin solgt på flasker og de næstbedste i boks. Boksvinen var uden fejl, men også uden personlighed. Mange producenter har fået øjnene op for markedet, og i de senere år har der været mange eksempler på boksvin af god kvalitet med praktisk tappehane. Vinen kan holde sig op til 3 måneder efter åbning.

FALSK

Skruelåget vinder terræn – og med rette. Talrige forsøg har vist, at det praktiske, lufttætte skruelåg er rigtig god til at bevare vinens friske smag. Den største gevinst er dog at du undgår propfejl . Med skruelåg undgår du fuldstændig den grimme smag af karklud og jordslået kælder, som en vin kan få, når korkproppen afgiver smag, og vinen ‘får prop’.

FALSK

Er vinen ung, rå og tillukket, vil iltning dæmpe garvesyren og åbne vinen. Men det er ikke nok at åbne flasken. Der er kun 2 cm², og det giver ikke nok adgang for luftens ilt. Plask den meget hellere over i en bred karaffel eller hæld den et par ture fra flaske til en skål/kanne og tilbage igen. Der bliver tilsat sulfitter/svovl for at konservere vinen, og ved iltning damper svovlen af, og frugten kommer bedre frem.

FALSK

Den bedste serveringstemperatur for rødvin er 16-18 grader, og det er trods alt de færreste, der har det så koldt i deres stue/køkken. Er rødvinen for varm, så sæt den i køleskabet i en halv times tid, inden du skal drikke Når vinen er skænket i glasset, vil den i løbet af få minutter havne på de omtrent 20 grader, som er en passende drikketemperatur for de fleste rødvine. Bliver rødvin varmere mistes den rigtige balance mellem frugt og fylde, og duften bliver sprittet, og alkoholens tunge aromaer kan dominere vinens smag.

FALSK

Ingen videnskabelig undersøgelse, kan entydigt påvise sammenhængen imellem rødvin og hovedpine, men årsagen er næppe garvesyre. Som regel er det de lidt tunge og dermed garvesyreholdige vine, der forårsager denne type hovedpine, men det er ikke vinenes garvesyre, der er synderen – man får jo heller ikke hovedpine af at drikke te, der indeholder betydelige mængder garvesyre. Ofte hører man, bortset fra for meget alcohol, at det kan skyldes sulfitterne i vinen. Men der er generelt mere sulfitter i hvid end i rødvin. Desuden indeholder søde vine, sodavand, appelsinjuice og tørret frugt væsentligt større mængder sulfitter end rødvin. Hovedpinen skyldes snarere stoffer som sidder i skindet på rødvinsdruer, og skindet er jo med i hele rødvinsvinifikationen i modsætning til hvidvin.

SANDT

Mange bruger glas med kort stilk og en alt for lille kuppel, der kvæler vinens dufte – også kaldet vinens bouquet. Et større glas, der snævrer ind foroven, giver et passende luftrum, hvor vinens duft samler sig og bliver koncentreret. Brug et enkelt, tulipanformet glas til hvidvine og til de lette, enkle rødvine. Vælg et lidt større, bredere glas til kraftige rødvine, der kræver mere plads og luft for at folde sig ud. Det skal have en stilk, som du kan holde glasset med, så du ikke varmer vinen med hånden.